Dansk database har fokus på virkelighedens patienter

I 2011 påbegyndte overlæge på onkologisk afdeling ved OUH, Lars Bastholt, arbejdet med en ny database sammen med sine kollegaer Inge Marie Svane og Henrik Schmidt, overlæger på onkologisk afdeling på henholdsvis Herlev Hospital og Aarhus Universitetshospital. DAMMED (Danish Metastatic Melanoma Database), som databasen kaldes, har til formål at indsamle data fra patienter med metastaserende melanom og følge udviklingen i deres medicinske behandling. Fra diagnose til død.

Idéen opstod som et resultat af de tre overlægers ønske om at bekræfte resultaterne fra daværende kliniske studier, der viste, at immunterapi havde god effekt i behandlingen af melanom-patienter i almindelig klinisk praksis. En ny behandlingsform, der var prissat højt, og som tog udgangspunkt i alt andet end hverdagens patienter, hvor alder, komorbiditet og andre vigtige faktorer spiller ind, siger Lars Bastholt.

- I Holland havde man en tilsvarende proces med immunterapi som behandling for metastaserende melanom. Her stillede myndighederne krav om at lave en database, som kunne vise, at man også fik det ud af behandlingen, som man forventede. Altså stod data fra de kliniske studier på mål med det, vi oplevede i hverdagen? Det var derfor en lignende model, vi gik i gang med i Danmark, den var bare ikke drevet af myndighederne, men derimod af os selv, fortæller Lars Bastholt.

Der har altid været tradition for, at vi i Danmark indsamler oplysninger om vores patienter, men i det øjeblik, patienterne får metastaserende sygdom, så holder man op med at registrere noget. I stedet holder man udelukkende øje med, hvornår patienterne dør.

- Der har altid været tradition for, at vi i Danmark indsamler oplysninger om vores patienter, men i det øjeblik patienterne får metastaserende sygdom, så holder man op med at registrere noget. I stedet holder man udelukkende øje med, hvornår patienterne dør. Man har derfor ikke nogen oplysninger om, hvordan de medicinske behandlinger mod metastaserende sygdom er gået. Det var dét skridt, vi tog med DAMMED, fordi vi ville vide noget mere om de behandlinger, der ifølge de kliniske studier skulle virke effektivt mod metastatisk melanom.

Immunterapi med immuncheckpointinhibitorer blev introduceret i Danmark i 2011 med godkendelsen af anti CTLA-4 antistof til behandling af metastatisk melanom i anden eller senere behandlingslinje. Immuncheckpointinhibitorer er antistoffer, der målrettet blokerer receptorer på immunforsvarets T-celler (CTLA-4/PD-1) eller ligander på kræftcellernes overflade (PD-L1) og derved aktiverer eller forstærker immunforsvarets reaktion overfor kræftcellerne. En større metaanalyse fra 2008 viste, at ingen af de til tiden godkendte behandlingsterapier havde eftervist en overlevelsesgevinst ved behandling af metastatisk melanom.

Et samarbejde med industrien

Netop fordi myndighederne ikke stod bag udviklingen af databasen, valgte de tre overlæger i stedet at indgå samarbejde med medicinalindustrien ved at skabe en åben og transparent database, som alle, der bidrog til databasens drift, kunne følge udviklingen af.

I praksis betyder det, at industrielle samarbejdspartnere i dag kan vælge at blive en del af DAMMED gennem økonomisk finansiering for til gengæld at få indsigt i DAMMEDs årsrapport, som leverer en status over de enkelte behandlingsmetoder og medikamenter. Alt sammen tilgængelige data for alle og samtidig det, der gør DAMMED unik.

De patienter, der er i studierne, repræsenterer ofte ikke hele virkeligheden. De repræsenterer de bedste af de bedste.

- Den første videnskabelige undersøgelse, vi lavede, var ret interessant. Vi så på, hvilke karakteristika hverdagens patienter har, sammenlignet med de store kliniske studier. De patienter, der er i studierne, repræsenterer ofte ikke hele virkeligheden. De repræsenterer de bedste af de bedste. Derfor var vi også bekymrede for, at det gik de patienter, der rent faktisk afspejlede virkeligheden, dårligere, så vi ikke opnåede de ønskede resultater.

En unik database med muligheder

I dag, 10 år efter at det hele startede, er DAMMED blevet en succes, som ikke alene bekræfter, at virkelighedens patienter indtil videre opnår de samme resultater, som vi fandt i de kliniske studier, men som også fungerer som en database med muligheder for at lave særlige udtræk baseret på unikke kriterier.

Vi startede for 10 år siden, men det er først nu, vi begynder at kunne trække brugbare data. At skabe en database som DAMMED kræver et langsommeligt benarbejde, men i sidste ende får man en masse værdifuld viden.

- Vi startede for 10 år siden, men det er først nu, vi begynder at kunne trække brugbare data. At skabe en database som DAMMED kræver et langsommeligt benarbejde, men i sidste ende får man en masse værdifuld viden. Lige nu har vi ti videnskabelige publikationer og ti igangværende projekter. Det begynder at tage fart, og vi har dialog med en masse unge forskere, som ønsker at kigge nærmere på data. Her giver DAMMED nogle helt særlige muligheder for at dykke ned i subgrupper af patienter og se, hvordan det er gået dem. Man kan altså være meget specifik, og det er en enorm styrke, forklarer Lars Bastholt.

Ifølge Lars Basholt burde DAMMEDs resultater skabe eftertanke blandt andre sygdomsgrupper og gøre flere opmærksomme på, at man bør inddrage et bredere udsnit og repræsentation af patienter i de store kliniske forsøg, så det ligner den hverdag, man forventer at stå overfor efterfølgende.

Et eksempel, som Lars Bastholt fremhæver, er brystkræftpatienter. Her bliver patienter med knoglemetastaser ikke taget med i protokollerne, fordi man ikke kan vurdere responsraten. Men når videnskabelige protokoller er overstået, anvender man alligevel resultaterne på tværs af alle patienter. Det er muligt, at man kan lave den slutning, men det vides ikke med sikkerhed.

- Enhver, som indfører en ny behandling, bør have en nysgerrighed på, om det rent faktisk også går, som man tror. Det burde være helt almindelig praksis, ligesom i Holland, hvor der er krav om at kunne dokumentere effekten. Med DAMMED har vi fået et detaljeret billede af den patientpopulation, som vi gerne vil behandle, på en helt anden måde end en videnskabelig undersøgelse formår. Og det kan bruges fremadrettet.