Træthed / Fatigue

Fatigue er et markant problem hos de fleste patienter med kræft og dermed også for patienter med myelomatose.

Fatigue er ofte et overset problem hos patienter med myelomatose, selvom den fylder meget i hverdagen. Mange betegner oplevelsen som træthed, men der er den væsentlige forskel, at den ikke forsvinder efter hvile. Raske mennesker vil typisk føle sig udmattede og trætte efter en vis tids søvnmangel. Men det er en ”normal træthed”. Hvis raske mennesker får en god nats søvn, forsvinder deres træthed, og de føler sig friske igen. Fatigue er et specielt fænomen, der ikke kun adskiller sig fra træthed hos raske mennesker, men også fra træthed hos mennesker, der lider af andre sygdomme. Her forsvinder fatigue ikke, selvom man sover en god nats søvn. Den træthed kræftpatienter oplever, benævnes derfor fatigue.

Fatigue defineres ifølge NCCN som: En belastende, vedvarende, subjektiv følelse af træthed eller udmattelse relateret til kræft eller kræftbehandling, der ikke er proportional med nye aktiviteter og som påvirker patientens vanlige funktionsniveau.

Fatigue påvirker mennesker forskelligt og opleves på mange forskellige måder. Det kan f.eks. være:

• Problemer med at klare selv de mindste gøremål i hjemmet – at vaske op, købe ind, lave mad og gøre rent
• Problemer med at passe arbejdet
• Problemer med at tænke klart, tale eller træffe beslutninger
• Problemer med at koncentrere sig
• Fatigue kan påvirke humøret og lysten til at deltage i det sociale liv
• Fatigue kan påvirke seksuallivet

Ofte opleves fatigue som kronisk, hvor den ikke forsvinder efter en god nats søvn. Følelsen af ikke at have energi kan vare i uger eller måneder efter et intensivt forløb med kemoterapi, men den kan også vare livet ud.

Fatigue kan imidlertid lindres, og det er derfor en meget vigtig opgave for sygeplejersken at sikre, at den ikke nedprioriteres eller ignoreres. At tale om fatigue med patienterne og især også med de pårørende er vigtigt, for at patienterne lærer at leve med fatigue som en del af deres liv.

Patienten skal opfordres til at fortælle om deres fatigue, både til sygeplejersken, lægen og de pårørende, da det giver omgivelserne de bedste muligheder for bedre at kunne hjælpe, støtte og vejlede patienten i at håndtere fatiguens mange påvirkninger fysisk, psykisk og socialt.

Fatigue kan både være sygdoms- og behandlingsrelateret. Forskellige årsager til fatigue kan være:

• Sygdommen i sig selv
• Medicinsk behandling
• Strålebehandling
• Anæmi
• Smerter
• Kvalme og opkastning
• Diarré
• Feber/infektion
• For lavt væske- og fødeindtag
• Elektrolytforstyrrelser
• Bekymringer
• Stress
• Angst
• Depression

Gode råd til at reducere fatigue

Det er vigtigt, at personalet taler med patienten om, hvilke årsager der kan være til patientens fatigue. Nogle årsager kan der gives behandling eller gode råd omkring – f.eks. behandling af smerter, anæmi, kvalme/opkastning, diarre, infektion samt depression.

Da fatigue er en ikke-synlig tilstand, kan patienterne ofte opleve, at omgivelserne udviser manglende forståelse for tilstanden og ikke forstår, at søvn og hvile ikke løser problemet, og at det ikke udelukkende er et spørgsmål om at ”tage sig sammen”.

Her har sygeplejersken en vigtig opgave i at formidle viden om fænomenet til både patient og pårørende.

Patienter med myelomatose, der oplever kronisk fatigue, kan have svært ved at acceptere, at der ikke er overskud til at gøre de samme ting, som vedkommende plejer at gøre.

Her er sygeplejerskens rolle at lytte til patientens opfattelse og beskrivelse af deres træthed/fatigue. Det er vigtigt, at sygeplejersken ikke negligerer, at patienten føler sig træt. Sygeplejersken kan spørge ind til patientens dag for derved at støtte patienten i at finde ud af, hvilke aktiviteter der reducerer fatiguen, så disse kan prioriteres, og dagen ikke bliver domineret af fatigue.

Patientens kroniske fatigue forsvinder ikke efter et langt hvil, men små hvil eller pauser i løbet af dagen kan lindre fatigue.

Sygeplejersken kan også hjælpe patienten under indlæggelse med at vurdere, om aktiviteter kan gøres nemmere og korterevarende, samtidig med at hun kan sørge for gode fysiske rammer ved at gøre omgivelserne behagelige for patienten, f.eks. lufte ud. At have det for varmt eller for koldt kan forstærke fatigue.

Personlig hygiejne

Mange daglige gøremål, som f.eks. det at tage et bad, kan være meget belastende for en patient med myelomatose, der lider af fatigue.

Sygeplejersken kan derfor give patienten gode råd om, hvordan et bad kan klares mindst anstrengende. Det kan f.eks. være ved, at badet ikke nødvendigvis behøver at foregå om morgenen, hvis patienten er mest træt på dette tidspunkt, og at patienten kan klargøre diverse hjælpemidler og remedier og have dem indenfor rækkevidde, inden badet begyndes.

Samtidig kan patienten med fordel anbefales at anbringe brusehovedet i armaturet, i stedet for at holde det i hånden, samt anvende en badekåbe til at tørre sig med frem for håndklæder.

Disse anbefalinger er små, men gode råd, der sparer energi, og de vil samtidig også forebygge, at patienten udsættes for vrid og belastninger i rygsøjlen, som myelomatosepatienter kan være sårbare overfor.

Husholdning

At holde hus og hjem kan være en meget stor opgave for en patient med myelomatose, især hvis han/hun også lider af fatigue.

Sygeplejersken kan derfor rådgive og informere patienten om, hvordan forskellige opgaver kan gøres nemmest. Samtidig kan hun være behjælpelig med eventuelt at foranledige hjælp i hjemmet til rengøring, madlavning eller indkøb.

Da det ikke er i alle situationer, at en patient er berettiget til hjælp fra det offentlige, bør sygeplejersken, hvis patienten ønsker det, delagtiggøre familien i patientens situation, så de kan være med til at lette hverdagen for patienten.

Endvidere kan involvering af socialrådgiver i patientens totale situation måske medføre bevilling af ydelser ad andre veje, end de for sygeplejersker hyppigst kendte.

Børn

En af de sværeste ting ved at leve med fatigue er, at patienten indimellem kan føle, at han/hun svigter sin familie. Dette kan især gøre én ked af det, hvis det drejer sig om børn.

Da myelomatose er en kronisk sygdom, og fatigue for mange opleves som kronisk, er det vigtigt, at patienten finder en god måde at leve med begge tilstande.

Det er meget vigtigt, at sygeplejersken vejleder patienten således, at patienten ikke isolerer sig fra børn eller børnebørn, da de er en stor del af patientens netværk og ressourcer.

Sygeplejersken kan f.eks. informere patienten om, at selvom det er mindre børn, det drejer sig om, skal de forklares, at mor/far/bedsteforælder er træt, og hvad det indebærer. Det er overraskende for mange, hvor godt børn ofte forstår, og hvor udviklet deres empati er.

Børnene kan med fordel inddrages i lettere huslige gøremål, da de holder af at være til nytte.

Mange aktiviteter med børn kan foregå siddende, hvor patienten med myelomatose ikke skal bruge fysiske anstrengelser eller skal løfte barnet. Dette kan være en fordel i forhold til patientens fatigue og måske også for minimering af uhensigtsmæssig belastning på knoglerne.

Motion

Undersøgelser har vist, at motion ofte kan hjælpe på træthedssymptomerne. Derfor er det vigtigt, at sygeplejersken er opmærksom på, at rådgive og vejlede patienten omkring dette, da manglende viden herom oftest vil få patienten til at tro, at fatigue skal soves væk, fordi det hidtil har været den gængse måde at håndtere problemet på, i patientens liv.

Hvis patienten ikke er aktiv og får rørt sig og dermed også oplever en fysisk træthed, vil han/hun i stedet ofte fortsætte med at være fatigue - og måske endda blive endnu mere fatigue.

Patienter med myelomatose bør motionere under hensyntagen til deres fysiske formåen, selvom de er trætte og ikke føler, at de orker det.

Sygeplejersken skal vejlede den enkelte til at finde det rigtige niveau for motion, da både for meget og for lidt motion kan udløse fatigue. Der skal stiles efter en balance imellem aktivitet og hvile. Personalet kan eventuelt henvise til en fysioterapeut.

At klare sig på arbejdspladsen

Selvom patienten med myelomatose er i den arbejdsdygtige alder, er det ikke altid, at vedkommende er i stand til at fortsætte med at arbejde pga. sygdommen, arbejdets fysiske art eller pga. fatigue og andre varige symptomer.

Det er vigtigt, at sygeplejersken er opmærksom herpå, da der, hvis det skyldes fatigue, kan være mindre ændringer, der kan gøre det muligt for patienten at bibeholde sit arbejde - f.eks. aftale med arbejdsgiver om flere daglige pauser, seniorordninger, reduceret arbejdstid, hjemmearbejde etc.

Mange mennesker oplever, at dét at være på arbejde og yde en indsats er berigende og vigtigt for ens identitet og integritet. At få en kronisk sygdom som myelomatose ændrer ofte livet markant for patienten, og det kan derfor være af stor betydning at bibeholde sit arbejde – eventuelt i reduceret form – for stadig at være en del af det sociale netværk og det liv, man plejer at have.

Jobbet kan også have betydning for selvværdsfølelsen og den måde, man opfatter og definerer sig selv på, hvilket man også bør tage højde for hos mænd med myelomatose. At komme ud af huset hver dag eller nogle gange/timer ugentligt og at have nogle faste gøremål, kan reducere den kroniske træthed/fatigue.

Sygeplejersken skal derfor være opmærksom på, at patienten måske kan have glæde af at blive på arbejdsmarkedet til trods for sin sygdom. Sygeplejersken kan, i samråd med lægen, henvise patienten til en socialrådgiver, der kan være behjælpelig med f.eks. ansøgning om flekstid eller delvis sygemelding (efter lægelig indikation).

Vejledning omkring fatigue

Når sygeplejersken skal vejlede patienten med myelomatose om fatigue, kan hun med stor fordel gøre brug af pjecen fra SIG Træthed/Fatigue (eller henvise til/udlevere den), hvor der findes mange gode råd og anvisninger til patienten og de pårørende i forhold til at leve med fatigue.